Nemlig.com burde skamme sig
Der findes den slags mennesker, som i jagten på at bygge noget stort ender med at træde eftertrykkeligt på deres medarbejdere.
Stefan Plenge er tilsyneladende en af dem.
Som øverste chef i netsupermarkedet Nemlig.com har han fra bunden været med til at bygge en milliardforretning, som hver dag bruges af titusindvis af danskere. Men noget tyder på, at hans moralske kompas undervejs er gået tabt. Og at han nu stikker hovedet i busken med håbet om, at ingen opdager det.
Først kunne Politiken afsløre, at Nemlig.com groft har udnyttet sine vognmænd. 15-timers arbejdsdage. Flere måneders arbejde uden fridage. Store bøder på størrelse med en dagløn og ruter, der er næsten umulige at nå til tiden. Det har været hverdagskost.
Nu viser det sig, at ikke kun Nemlig.coms vognmænd må udstå grove arbejdsvilkår.
I en række nye afsløringer fortæller Politiken, hvordan lagerarbejdere, som hver dag plukker kundernes dagligvarer, konstant overvåges via store skærme. Lederne på lageret bruger medarbejdernes effektivitetsdata til at fyre på stedet og true andre med fyring, hvis deres effektivitet ikke konstant er på 100 procent.
De har mellem 9 og 14 sekunder til at hente varerne på hylderne og pakke dem i kasser.
For at kunne være effektive nok – og undgå en fyreseddel – må lagerarbejderne løbe, mens de pakker kundernes ordrer, droppe toiletbesøg og kravle op på meterhøje reoler for at hente nye varer. Der er ikke tid til at vente på hjælp fra en gaffeltruck.
Nogle lageransatte går 15-18 km på en vagt, mens de skubber en metalvogn, som kan veje over 100 kilo. Uden pauser.
Arbejdstilsynet har ifølge Politiken dokumentation for gentagne lovbrud og alvorlige arbejdsulykker på lageret hos Nemlig.com. Det minder om noget, man ser i lande, vi nødigt vil sammenlignes med.
Så hvad siger den øverste chef, Stefan Plenge, til kritikken? Han har siden den 17. marts trods gentagne henvendelser nægtet at stille op og forholde sig til de historier, som Politiken bringer frem i lyset.
Han stod ellers gerne frem, da Nemlig.com tilbage i november kunne melde om sit første overskud på driften nogensinde. Eller i marts i år, da nye tal viste, hvordan Nemlig.com med sine over 1.000 nyansættelser havde trukket hele beskæftigelsesindsatsen i hjemstavskommunen Brøndby i plus.
Tillykke. Mon ikke nogen af de nyansatte gerne havde været deres job foruden?
Stefan Plenge vælger den nemme løsning. En videohilsen, som er sendt ud på mail til netsupermarkedets kunder og slået op på LinkedIn. Og hvor han i øvrigt viger udenom flere kritikpunkter.
Efterfulgt af en bizar pressemeddelelse, som også er sendt ud til samtlige kunder. Her lader Stefan Plenge forstå, at Nemlig.com er udsat for "den vildeste smædekampagne" fra 3F med Politiken som pennefører.
Hvorefter han fabulerer om arbejds- og lønforholdene for Politikens ansatte. Den klassiske "hvad med dig selv"-strategi. Et kunststykke i pinagtig krisekommunikation.
Onlinekøbmanden med det velfriserede hår har bygget noget stort. Så meget skal han have. Fra en kælder i 1999 til nu, hvor Nemlig.com er suveræn markedsleder inden for dagligvaresalg online.
Godt hjulpet af coronakrisen, som Stefan Plenge strategisk har udnyttet til at få positive historier om Nemlig.com i medierne. Nu pibler møgsagerne frem. Og hvad gør han så? Kryber i flyverskjul og skyder skylden på andre.
Nemlig.com burde tage sig selv, sine kunder og ikke mindst sine ansatte seriøst. Succes forpligter, og den forpligtelse svigter Stefan Plenge og co. i den grad.
Troværdigheden til det hurtigt voksende netsupermarked har lidt et alvorligt og ganske fortjent knæk. Spørgsmålet er, om den kan genopbygges? Og hvor mange kunder, der fremover vælger at lægge deres onlinedagligvarekøb et andet sted?
Forhåbentligt nogle. Dårlig opførsel skulle gerne have konsekvenser.
Stefan Plenge er i øvrigt ikke den eneste, som burde forholde sig til kritikken og den elendige behandling af dedikerede ansatte. Det burde også Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen, som er hovedaktionær i virksomheden.
Der er nok større sandsynlighed for, at Finland vinder EM i fodbold.
